Cafe & Butik
Café, butik og turistspot
Når du træder ind i Fejø Mølles undermølle bliver du mødt af frivillige medarbejdere, der altid har kaffe på kanden og lagkage klar til at nyde i møllens smukke omgivelser. Du kan gå på opdagelse i butikkens sortiment af lokale varer, og få gode råd og vejledning til din tur rundt til øens seværdigheder. Fra undermøllen kan du komme op på møllens øvrige etager for et bidrag på kun 10 kr.
Vi tager i mod kontanter & MobilePay, men ikke betalingskort.
Spis og drik
I cafeen serverer vores frivillige medarbejdere altid kaffe med møllelagkage. Du kan købe kolde drikke og fryseren er velforsynet med is. Du er også velkommen til at nyde din medbragte mad og drikke ved bordene på møllens græsplæne. Hvis vejret viser sig fra sin mindre pæne side, kan du finde ly i vores store telt eller i møllehuset.

Møllelagkage
Du kan enten smage vores berømte møllelagkage, eller på udvalgte dage vælge mellem et lille udvalg af andre lækre kager.

Varme drikke
Vi brygger filterkaffe og the med genopfyldning. Der er også mulighed for at vælge varm kakao med flødeskum.

Is
Trænger du til at blive kølet ned på varme sommerdage, kan du købe is i caféen.
Butikken
I vores butik kan du finde Fejø Mølle-merchandise og Mølleøl. Butikken er samtidig et vindue for nogle af øens mange lokale kvalitetsvarer.
Tag et minde med hjem fra butikken og bliv inspireret til at besøge øens gode fødevare- og kunsthåndværkere på din videre færd rundt på Fejø.
Lokale varer
På hylderne i butikken kan du finde mange forskellige produkter fra mange af øens producenter. Her finder du også brugskunst, t-shirts, kasketter og muleposer. Alt overskud fra salget går til Fejø Mølles vedligehold og aktiviteter.

Mølleøl
Støt møllens drift ved at slukke tørsten i en mageløs mølleøl.

Specialiteter
Butikken bugner af lokale specialiteter. Cider, most, marmelade, honning og andre gode sager.

Kunsthåndværk
Lokale kunstnere og kreative sjæle sælger udvalgte produkter i butikken.